Videnskabsteori

Hvad er videnskab?

Videnskabsteorien spiller en afgørende rolle inden for vores sundhedsvæsen, især i en konstant foranderlig kontekst. Vi stræber konstant efter at forbedre vores praksis ved at basere os på videnskabeligt belæg for vores handlinger og udtalelser.
Som sygeplejersker er vi bekendt med dette, når vi arbejder ud fra retningslinjer og instrukser, der bygger på evidensbaseret praksis.
Evidensbaseret praksis indebærer at anvende viden, der bygger på den bedst mulige evidens for pleje og behandling. Med andre ord handler det om at handle ud fra det, vi ved er sandt (baseret på den bedst mulige pleje og behandling), og ikke blot ud fra vores tro eller antagelser.
Dette kræver, at sundhedsprofessionelle efter endt uddannelse har erhvervet sig kompetencer til at vurdere videnskabelig viden. Med andre ord er det vigtigt at kunne kritisk vurdere, om der er tale om videnskabelig viden, og vurdere kvaliteten af denne.
I praksis betyder det, at vi skal være i stand til at kritisk vurdere andres videnskabelige arbejde, som vi enten præsenteres for eller selv søger i vores arbejde som sygeplejersker i klinisk praksis. På den måde kan de beslutninger, der træffes i klinisk praksis, være baseret på et fagligt funderet grundlag.
Vores handlinger skal altså bygge på det, vi ved, og ikke blot det, vi tror er sandt.
Ifølge Jacob Birkler kan videnskabsteori defineres som:

"En filosofisk disciplin, der beskæftiger sig med forskellige teorier om og undersøgelser af videnskabens natur og egenart."

Jakob Birkler; 2007 (1): Videnskabsteori - en grundbog. Kapitel 1, Introduktion til videnskabsteori.

Birkler påpeger, at videnskabsteori traditionelt beskrives som:

"Videnskaben om videnskaben eller teorier om teorier."

Jakob Birkler; 2007 (1): Videnskabsteori - en grundbog. Kapitel 1, Introduktion til videnskabsteori.

Relevante begreber

Ontologi og Epistemologi

Ontologi

Ontologi handler om at forstå og definere, hvad virkeligheden er og hvordan den er struktureret. Dette begreb kommer fra det græske ord for "læren om det værende". Det svarer til spørgsmålet: "Hvad er dette?" Hvis vi tager et eksempel fra videnskabelig forskning, når en sygeplejeforsker beskriver en bestemt patientgruppes opførsel, er det et ontologisk skridt. Forskeren beskriver essensen af den pågældende adfærd – dens virkelighed, dens ontologi. Ontologi handler om at afdække virkelighedens natur og struktur (2).

Epistemologi

Epistemologi tager fat på spørgsmålet om, hvordan vi opnår viden og hvad vi kan vide om verden omkring os. Dette begreb stammer også fra græsk og betyder "læren om erkendelse" eller "læren om viden". Epistemologiske spørgsmål inkluderer overvejelser om vores evne til at forstå virkeligheden fuldt ud. Kan vores sind virkelig fange en fuldstændig forståelse af tilværelsen? Dette kan sammenlignes med en sygeplejeforsker, der udforsker, hvordan vi kan forstå og beskrive patienters adfærd på en troværdig måde. Epistemologi undersøger forholdet mellem vores viden og virkeligheden og udfordrer, om vores viden er en nøjagtig afspejling af virkeligheden (2).

Realisme og relativisme

Realisme

Inden for realismen argumenteres det for, at menneskets erkendelse kan være en præcis afspejling af virkeligheden (real = virkelig). Der er forskellige varianter af realisme, men de deler alle overbevisningen om, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af forskeren, og at forskningens formål er at uddybe forklaringen på denne uafhængige virkelighed (2).

Realismen fastholder, at mennesket (gennem sine sanser) reelt er i stand til at forstå virkelighedens fænomener og processer præcist og fuldstændigt, og at videnskabelig forskning skal beskrive og forklare disse. Når videnskaben er i stand til at forklare visse fænomener og processer, opfattes det som bevis på, at den producerer sand viden (2).

En central metafor inden for realismen er "at se". Forskeren observerer, hvordan en bestemt kategori af patienter håndterer deres livssituation, og gengiver dette. Teknologiske redskaber som røntgenapparater og blodtryksmålere fungerer også som "øjne" for at registrere objekters virkelighed (2).

Realismen kan dog stå over for udfordringer, når det kommer til at forklare fænomener, som ikke kan observeres, samt når forskellige forklaringsmodeller synes at være lige gyldige. Derfor er der forskellige variationer af realismen. Nogle former hævder, at mennesket kan præsentere evige sandheder om virkeligheden, mens andre er mere beskedne og tager højde for menneskets forudsætninger for viden (2).

Relativisme

I modsætning til realismens fokus på relationen mellem erkendelse og objekt, retter relativismen sin opmærksomhed mod relationen mellem erkendelse og subjekt (forskeren). Inden for relativismen betones det usikre og foranderlige aspekt af erkendelsen, og vægten ligger på forskerens indflydelse på erkendelsesprocessen (2).

Relativismen består af forskellige retninger, hvor nogle er mere radikale end andre. Fælles for dem alle er dog, at relativismen afviser tanken om, at mennesket kan forstå og beskrive virkeligheden, præcis som den er. Derfor kan virkeligheden (ontologien) ikke direkte sammenlignes med vores viden om den (epistemologien)(2).

Inden for relativismen betragtes al viden som partiel, da erkendelsen aldrig er helt udtømmende. Selv om påstande kan indeholde sandhed, er der altid risiko for, at forskeren har overset vigtige aspekter, og derfor kan beskrivelsen eller forklaringen være forenklet og ufuldstændig (2).

Relativismen erkender også, at studieobjektets væren kan afhænge af fænomener, som forskeren ikke kender til. Dette betyder, at selvom vores viden om et emne kan være sikker og sand på visse måder, er den stadig kun delvis, da den ikke omfatter hele objektets ontologi (2).

Ekstreme relativister hævder, at vi ikke kan afgøre, hvor stor del af vores erkendelse der afspejler studieobjektet versus vores egne begrænsninger som forskere. Moderate relativister understreger, at videnskabelig erkendelse, selvom den ikke er absolut, har høj kvalitet, da den gennemgås grundigt og vurderes ud fra klare kvalitetskriterier af andre end forskerne selv (2).

For at opsummere: Realisme og relativisme er teorier om den videnskabelige erkendelses natur. Realismen tror på en fuldstændig overensstemmelse mellem erkendelse og objekt, mens relativismen betragter en sådan overensstemmelse som umulig på grund af forskerens påvirkning af erkendelsen. Begge teorier spiller en rolle i forskningens hverdag, hvor forskere stræber efter relevant og korrekt beskrivelse, diskussion og analyse af studieobjekter (2).

Begrundelsesformer

Udover de videnskabelige grundpositioner er det også vigtigt at kende til forskellige begrundelsesformer. Vi skal vide, hvad de forskellige begrundelsesformer indebærer, og vi skal kunne identificere deres anvendelse inden for videnskabeligt arbejde, herunder hvordan vi selv anvender dem, når vi f.eks. udfører projektopgaver på sygeplejeuddannelsen.
De tre typer af begrundelsesformer, der ofte omtales, er induktiv, deduktiv og kvasi-deduktiv. Disse beskrives nærmere i den følgende video.

Videnskabelige tilgange

Hvis du ikke allerede er bekendt med de videnskabelige tilgange hermeneutik og fænomenologi, er det også meget relevante områder at beskæftige sig med. Mange bruger en af disse videnskabelige tilgange, når de skal undersøge og indsamle viden i forbindelse med deres bachelorprojekt.

I videoen nedenfor bliver begreberne forklaret på en kort og klar måde. Det anbefales at læse mere dybdegående om begreberne i metodebøgerne. Videoen er lavet med henblik på at give et hurtigt og overordnet overblik over tilgangene.

Litteratur

(1) Birkler. J. (2007). Introduktion til videnskabsteori I: Videnskabsteori - en grundbog. Kapitel 1

(2) Priebe, G. Landstrom, C. Den videnskabelige erkendelses muligheder og begrænsninger - grundlæggende videnskabsteori I: Henricson, M (2019). Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination. Munksgaard, 2. udgave. 2. oplag. s. 37-58