Forgreninger blodkar

Disse forgreninger sikrer, at ilt og næringsstoffer når ud til alle dele af kroppen.

Blodet pumpes ud af hjertet med højt tryk for at kunne nå ud til de perifere blodkar, arteriolerne, uden at miste for meget energi på grund af gnidningsmodstand. Det blod, der pumpes ud af aorta, har et højt indhold af ilt og lavt indhold af kuldioxid (3).

I kapillærnetværket finder der en udveksling sted mellem ilt og kuldioxid mellem kapillærerne og kroppens celler. Cellerne optager ilt og afgiver kuldioxid. Når blodet har afgivet ilt og optaget kuldioxid, transporteres det tilbage til hjertet, hvor det er klar til at blive genopladet med ilt og afgive kuldioxid. Dette sker ved at tage en tur rundt i lungekredsløbet.

Det Lille Kredsløb

Det lille kredsløb, også kaldet lungekredsløbet, sikrer at blodet passerer gennem lungerne og vender tilbage til hjertets venstre side. Blodet i lungekredsløbet starter sin rejse fra hjertets højre halvdel. Her pumpes det ud med stort tryk gennem hjertets lungearterier og fortsætter derefter til kroppens lunger (3).

Når blodet passerer gennem lungerne, forgrener det sig til mindre blodkar, som omgiver lungerne. Disse blodkar kaldes lungearterier. Lungearterierne forgrener sig igen til endnu mindre blodkar, kaldet lungekapillærer. Lungekapillærerne er små blodkar, der omgiver lungerne og sikrer en udveksling af ilt og kuldioxid.

Da blodet kommer direkte fra hjertet og passerer gennem lungerne, er det fattigt på ilt og rigt på kuldioxid. Derfor er der behov for at fjerne kuldioxid. Dette sker ved, at kuldioxid diffunderer fra lungekapillærerne over i lungerne, hvor det udåndes ved vejrtrækning. Omvendt skal der optages ilt, som diffunderer fra lungevæggen og ind i lungekapillærerne. Nu er blodet rigt på ilt, hvilket skal føres tilbage til hjertet og pumpes ud i de store kredsløb (3).

Opbygningen af hjertevæggen

Hjertevæggen er sammensat af tre lag. Mod blodet er det inderste lag kendt som endokardiet, bestående af et enkelt lag af endotelceller. Disse celler har en glat overflade, hvilket muliggør en let blodstrøm gennem hjertet med minimal modstand (2).

Lige efter endokardiet kommer myokardiet, som udgør en betydelig tykkelse og består af hjertemuskulatur (2).

På ydersiden af hjertevæggen findes perikardiet, dannet af to lag bestående af pladeepitelceller. Mellem disse to lag er der en lille mængde væske, som produceres af pladeepitelcellerne. Denne væske muliggør ubesværet bevægelse af hjertet uden nævneværdig modstand (2).

Hjertecyklus

En hjertecyklus, der refererer til et hjerteslag, består af forskellige faser: atriesystole, ventrikelsystole og diastole. Under atriesystolen trækker begge atrier sig sammen samtidigt for at pumpe blod ned i begge ventrikler. Trikuspidal- og mitralklapperne er åbne, mens pulmonal- og aortaklapperne er lukkede. Efter atriesystolen begynder atrierne deres hvilefase, også kendt som atriediastolen. I ventrikelsystolen åbner pulmonal- og aortaklapperne, så de fyldte ventrikler kan pumpe blod ud i henholdsvis truncus pulmonalis og aorta. Samtidig lukker trikuspidal- og mitralklapperne for at forhindre blodet i at strømme tilbage i atrierne. Denne lukning genererer den første hjertelyd, der høres som et klik. Ventriklerne går derefter ind i deres hvilefase, kendt som ventrikeldiastolen. I begyndelsen af ventrikeldiastolen forhindrer pulmonal- og aortaklapperne blodet i at løbe tilbage mod ventriklerne. Dette genererer også en lyd, der kendes som den anden hjertelyd. Trikuspidal- og mitralklapperne åbner, hvilket tillader passiv indstrømning af blod i henholdsvis højre og venstre atrium og videre ned i højre og venstre ventrikel. Atrier og ventrikler er nu begge i hvilefase, kendt som den fælles diastole. Efter afslutningen af den fælles diastole starter en ny atriesystole (2).