Iskæmisk hjertesygdom er et overordnet begreb for tilstande, hvor hjertet ikke får tilstrækkelig iltforsyning i forhold til behovet (1).
Iskæmiske hjertesygdomme opdeles i to hovedkategorier: stabil angina pectoris og akut koronart syndrom (AKS) (1).
Stabil angina pectoris kan yderligere opdeles i en kronisk tilstand og flere sjældne tilstande som Prinzmetals spasmeangina og syndrom X. De sjældne tilstande vil ikke blive omtalt nærmere her. Ved kronisk stabil angina pectoris opstår anfald med smerter i brystet under øget belastning af hjertet, for eksempel ved gang på trapper. Anfaldene opstår ikke i hvile, er forudsigelige og har samme karakter hver gang. Årsagen til smerterne er ikke trombedannelse, men snarere manglende evne til at udvide aterosklerotiske koronarkar tilstrækkeligt (1).
AKS er opdelt i ustabil angina pectoris og akut myokardieinfarkt (AMI). Ved AKS ses akut opståede brystsmerter som følge af trombedannelse i et koronarkar. Anfaldene af AKS er ikke relateret til fysisk anstrengelse og kan opstå i hvile. De opleves som værende forskellige fra gang til gang. Brystsmerterne skyldes ofte bristninger i aterosklerotiske plaques i koronarkarene, hvilket kan føre til trombedannelse samt nedsat eller helt stoppet blodforsyning til vævet efter tromben (1).
Ved ustabil angina pectoris er tromben mural og blokerer kun delvist blodforsyningen til det bagvedliggende væv. Hvis tromben er okkluderende og lukker helt af for blodgennemstrømning, kaldes det et akut myokardieinfarkt (AMI). Hvert år får ca. 15.000 personer et AMI, og heraf dør 3.000 inden for de første minutter til timer efter indtræden af symptomerne (1).
Der kan være en arvelig disposition for iskæmisk hjertesygdom, hvilket betyder, at risikoen for at udvikle sygdommen øges, hvis nogen i den nærmeste familie har haft en blodprop i hjertet (1).
(1) Spure Hansen, G. 2019. Kredsløbet I: Lykke, V. A. og Torup, W. A. Sygdomslære – hånden på hjertet. Forfatterne og Munksgaard. København, 3.udgave, 2 oplag. s. 171-231.