Kredsløbspåvirkning
Væsentlige faktorer som påvirker kredsløbet
- Rygning
- Alkohol overforbrug
- Usund kost
- Inaktiv livsstil
- Hypertension
- Forhøjet serum kolesterol
Rygning og risici for Hjerte-Kar-Sygdomme
Rygning er en af de primære faktorer, der øger risikoen for udviklingen af hjerte-kar-sygdomme på grund af åreforkalkning.
Cigaretter indeholder over 4000 skadelige stoffer i røgen, og det er stadig uklart, præcis hvilke af disse stoffer der forårsager skade på blodkarrene.
Rygere har en tendens til at have lettere ved at danne blodpropper, da deres blodplader har en øget evne til at binde sig sammen. Derudover er der en større mængde af celler i blodet, som fremmer åreforkalkning (1. s. 50).
Når en person stopper med at ryge, kan de reducere deres risiko for hjerte-kar-sygdomme med op til halvdelen inden for et år. Der er alternativer til rygning, såsom nikotintyggegummi, men de langsigtede virkninger af disse alternativer er stadig ukendte. Ikke desto mindre anses nikotintyggegummi for at være et bedre alternativ til rygning (Ibid.). Udover risikoen for hjerte-kar-sygdomme påvirker rygning også sårheling negativt på grund af vævshypoxi, der opstår som følge af nedsat ilttilførsel til vævet.
Det er derfor en vigtig opgave for sygeplejersker at arbejde med tiltag, der fremmer rygestop hos patienterne. Dette kan omfatte en åben dialog med patienterne om deres rygevaner, de relaterede risici og mulighederne for hjælp til rygestop. Nogle afdelinger har en specielt uddannet rygestopinstruktør, og de fleste kommuner tilbyder rygestopkurser (Ibid.)
Inaktiv livsstil og overvægt
Risikoen for hjerte-kar-sygdomme øges betydeligt, når man har et stillesiddende arbejde eller et generelt lavt aktivitetsniveau. Denne risiko kan mindskes ved at være fysisk aktiv. Dette skyldes, at fysisk aktivitet træner hjertet og forbedrer dets ydeevne. Når hjertet er mere effektivt, kan det pumpe mere blod ud pr. hjerteslag. Derfor styrkes hjertemusklerne, når man regelmæssigt dyrker motion. Derudover har motion en positiv effekt på blodets fedtindhold og hjælper med at forebygge åreforkalkning. Motion mindsker derfor risikoen for at få en blodprop i hjertet (1. s. 50).
De daglige anbefalinger for motion er mindst 30 minutter om dagen, flere gange om ugen. Den bedste sundhedsmæssige effekt opnås ved at kombinere 75 minutters højintensitetsmotion et par gange om ugen med 30 minutters moderat intensitet hver dag (Ibid.).
Overvægt har tydeligvis en skadelig indvirkning på helbredet. Når en persons Body Mass Index (BMI) er over 25, betragtes de som "overvægtige", og hvis deres BMI er over 30, klassificeres de som "svært overvægtige". Det er kendt, at tilstande med overvægt eller svær overvægt øger risikoen for fedtaflejringer i karvæggen, hvilket igen øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Dette er en af de primære årsager til den øgede dødelighed blandt personer, der lider af overvægt eller svær overvægt (Ibid). Nedenfor ses en tabel for BMI klassifikationerne.
Body Mass Index klassifikationer
| BMI | Klassifikation |
|---|---|
| Under 18,5 | Undervægtig |
| 18,5-25 | Normalvægtig |
| 25-30 | Overvægtig |
| Over 30 | Svært overvægtig |
Litteratur
(1) Dahl, L. 2017, Kredsløb I: Sygeplejebogen 2, Grundlæggende behov. Red. Hjortsø, M. Malling, C. 5 udgave, 2 oplag. Gads Forlag, s. 47-64